Ja som overskriften sige slog livet lige en kolbøtte i vores hus; Erik blev fyret torsdag. De har faktisk ret travlt, men de maskiner og dele de skulle have hjem fra Indien i marts, kommer ikke før sidst i maj og i mellemtiden er der så ikke nok til ham. Jeg er enormt ked af det og orker bare ikke at det hele skal være så stramt igen, men der er jo ingen anden udvej. Erik selv er naturligvis hammertræt af det, men der er ikke noget vi kan gøre. Forbandede indere! Ja undskyld.
Oven i det skal skal Anna cecilie på en slags efterskole næste år som koster os 3100 kr i måneden, men den bliver der ikke pillet ved. Vi må bare spise lidt mere rugbrød. Hun skal på Struerskolen i 10. klasse for at få lyst til at gå i skole igen. Hendes nuværende klasselære er en klovn for at sige det meget mildt og har slæbt os og Anna Cecilie igennem helt utrolig og urimelige ting. Nu har hun så sagt til Anna Cecilie at hun nok har behandlet hende for hårdt!? No shit..det er jo det vi har sagt i 1½ år! Hun har pillet Anna Cecilie helt ned og det skal der rettes op på næste år. Vi ser alle 3 frem til at hun får gejsten ved skolen igen :)
Nå det skal ikke være trist det hele..jeg har skam også scrappet. Det meste kan jeg jo så ikke vise da det er til Scrapsisters magasin, men jeg kan da vise hvad jeg lavede til Jette. Jeg besøgte hende i torsdags og havde denne med til hende: Det er et ringbind jeg har pyntet foran og bagpå og indeni har jeg printet en masse layoutskitser og kortskitser ud ;)
Det næste er lidt ældre ting som jeg har lavet til januarudgivelsen:
Til sidst vil jeg lige vise jer hvem der er flyttet ind hos os: