Erik sagde flere gange i løbet af ugen: Skal vi fortryde? Men jeg sagde nej for det var ikke holdbart for Tempo eller os. Tempo havde virkelig ondt i sine ører.
Onsdag havde jeg taget fri hele dagen. Jeg gik en laaang tur med Tempo, fik taget nogle billeder af ham og så ellers bare nusset og være der for ham. Tempo nød det hele som han plejer.
Tempo 2006-2009.
Men hold op det var svært ved dyrelægen. Jeg ved godt at man skal lade være med at overfortolke dyr, men det virkede som Tempo var udemærket klar over hvad der skulle foregå.
Normalt elsker han at være ved dyrlæge, men da han havde fået indsprøjtningen for at sløve ham, lignede han een i hovedet der sagde: Det her er bare helt galt!! Jeg stortudede og Tempo skreg. Så vendte han sig imod medhjælperen, Christian, og kiggede på ham og fandt ro. Men hver gang han kiggede på mig gav han sig til at pive eller småskrige. Endelig ville han lægge sig ned og han fik den sidste sprøjte. Han slikkede mine tårer i ansigtet og så var han væk. Det sidste jeg hviskede til ham var: Undskyld og vi ses. Puha en hård dag og vi græd alle det meste af dagen. Det meste af aftenen kværnede denne sang i mit hoved:
Må man ta hunden med sig ind i himlen?Den er sød og den har vær´t min bedste ven.
Den er klog og fin og har lige været i bad,
hvis man må du spillemand, så bli´r jeg glad.
Om og om igen tænkte jeg på de linier.
Om aftenen fik vi en flot flot buket blomster som Berit havde sendt til os. Tusind tak for tankerne og samtalerne, Berit.
Er den ikke flot?Nu er vi så kommet lidt væk fra oplevelsen og kan se fremad. Her er meget stille, men også roligere og vi sover pludselig en hel nat igennem. Så opdager man hvor meget man har manglet søvnen. Vi savner ham stadig enormt, men det har helt klart givet et meget mere roligt hjem.
Og nu lige til noget helt andet: igår gav jeg mig til at rokere lidt rundt på nogle møbler i huset og det gav mig et ekstra skab til mit scrapværelse:
Jeg er helt pjattet med skabet hos mig. Oprindeligt har det stået i min mormors køkken og været neongrøn...ja hun kunne godt lide farver :)
Her sidder jeg normalt og scrapper.
Mit bord, incl lidt rod, men jeg greb chancen da der var godt med lys idag :)
Mine hylder med pynt og bling.
Jeg fik også scrappet lidt igår. Jeg fik lavet kort nr 1 fra Jettes adventskalender, som var med meget røde farver. Jeg er lidt stolt for jeg fik brugt ALT det dims der var med :) Det er faktisk ikke så nemt at lave et kort som andre har pakket til fandt jeg ud af.
Kan i allesammen have en god uge og endnu engang tusind tak for jeres hilsner i forrige indlæg.
19 kommentarer:
Kære du, jeg tuder lige nu med dig, jeg læser næsten om mig selv. Det er ubeskriveligt hårdt at miste.
1000 knus og tanker herfra
Pyha Anette så sidder jeg med tårer i øjnene. At miste sin tro følgesvend er bestemt det værste og ubeskrivelig hårdt.
Men tænk hele tiden på, at det var det bedste for Tempo...
Mange tanker og knus Ann
Kære Anette.
Hold da op, jeg sidder og tuder lige nu, - hvor må det have været svært. Jeg gruer virkelig for den dag det bliver vores tur til at gåp den tunge gang.
Tempo har det godt nu, og det er trods alt det vigtigste.
Varme knus
Kirsten
ejjj nu sidder jeg her og tuder igen,du kan skrive noget så virklig altså
men til det andet wawwww det er en flot plads du der har.
Ja, jeg sidder også med tårer i øjnene. Jeg er glad for at i allerede nu kan mærke det er den rigtige beslutning. Jeg var afsted med min hund for 4 år siden og tænker stadig på hende tit selv om det var det eneste vi kunne gøre. Mange tanker til jer.
Dejlig scrapplads du har dig der.
Stort knus fra mig
Kære søde dig - snøft ja jeg måtte fælde en tåre for jer og tempo snøft men selvfølgelig det bedste for ham OG jer
varme tanker og knus
Kære Anette,
Som alle andre allerede har skrevet, så græder jeg med dig. Din beretning om turen til dyrelægen, gik lige i hjertet og hukommelsen på mig. Det er ikke så længe siden at vi måtte samme tur, med en af vores katte.
Mange varme tanker til dig og familien.
Hej Annette føler med dig og kender godt turen til Dyrlægen.Men jeg tro i gjorde det rigtige,både for tempo og jer selv.Hav en god aften og god vind fremover..
Nu sider jeg sq og tuder igen.....men vi ve djo at det var den rigtige og bedste beslutning at tage for hans skyld.
Flot kort du fik ud af pakken
Føler med jer, det ved du jo...det er bare SÅ hårdt.
Dejlig huleplads, du har fået lavet scrappladsen til...det vil jeg give dig ret i :D. Super hyggeligt! Er i fuld krig med at rydde op på mit scrapværelse, det har trængt længe...nu er alle de andre julegøremål nået, så nu hygger jeg med det her....og når forhåbentlig snart igang med materialerne fra dig ;-)
Synes det er et super flot kort du fik ud af det...du behøver altså ikke at bruge ALT hehe... :D Ses torsdag.
Jeg kan godt forstå at du er glad for det skab, det er da også helt fantastisk lækkert.
Jeg synes nu ikke det ser rodet ud, så skulle du se når jeg roder, men efter at jeg har fået lavet lidt om i mit værelse, har jeg også fået nemmere ved at holde orden.
Rigtig flot kort.
Jeg kan godt forstå i savner Tempo, men helt klart den rigtige beslutning.
Åh søde, får helt tårer i øjnene når jeg læser dit indlæg. Hvor må det være hårdt, men vist ingen tvivl om at det var en rigtig beslutning I traf.
Hvor har du en dejlig scrappeplads, med god plads og lys.
Skønt kort!
Nu tuder jeg igen over det hele.....
Hvis det er nogen trøst, så kan terriere være genstridige og stædige, når de skal bedøves, fordi de kæmper imod. Måske var det blot det, som du oplevede.... Og måske en Tempo, der så gerne ville hjælpe dig, men ikke kunne fordi han mærkede sløvheden - det kunne jo godt frustrere ham.
Tak fordi du slutter indlægget af med skønne billeder af din scrapplads. Hvor er det rod, som du skriver om?? Har du fjernet det i Photoshop??
Kærligt kram fra mig!!
Anette, sikke en barsk omgang. Jeg kan forestille mig smerten, og jeg er ked af det på hele din families vegne.
Dit scrapområde ser dejligt ud, og det er hyggeligt med sådan et skab, der har en historie.
Det kan godt være, at du synes, det er svært at lave kort ud fra noget andre har pakket, men det er da gået rigtig godt. Det er et super fint kort.
Pu ha. Det er jo slet ikke til at holde ud til at læse det ud skriver og slet ikke til at holde ud til at tænke på! Jeg føler med dig.
Hvor ser det dejligt ud på din scrappe plads;0)
Knus
Jeg blev simpelthen så berørt af din beretning. Hvor må det have været svært, men stadigvæk var det jo det bedste for den lille Tempo. Du fik givet ham en rigtig dejlig sidste dag - og det tror jeg også vil hjælpe dig selv i sidste ende. Du kan tænke tilbage og sige at du gjorde det godt for ham.
Det er en rigtig skøn scrappeplads du har. Ser ud til der er styr på tingene. Og det er jo altid dejligt med fine arvede møbler, som kan genbruges og som betyder noget for en. :0)
Rigtig god ny uge til dig.
Læste dit indlæg igår, men kunne slet ikke samle mig til at kommenter det...
Det skøre kræ havde jo snuppet en plads i mit hjerte, og tit havde jeg jo "truet" med at tage ham med mig hjem ;-)han var bare noget af det skønneste, en frækkert der gik lige i folk, og som jeg slet ikke kunne holde fingerne fra...
Han har haft et rigtig godt liv hos jer, og snart vil i kunne huske alle hans skarnsstreger, og smile når i mindes ham. Godt at i gjorde det der var mest rigtig for ham...
Stort Knuz til jer alle 3 + Felix
Kære Anette. Uuha en afsked, men lyder alligevel så smuk. Selvfølgelig er det hårdt, især tomheden bagefter. Men godt du hold ved, for ellers havde i nok stået i samme svære situation igen engang.
mange tanker fra mig
Pyha, en hård omgang I har været ude for. Jeg sidder her og er ved at bide tungen af mig selv, for ikke at skulle begynde at hyle på arbejdet.
En masse knus til dig, og sikke en flot værelse.
God Jul
Knus Merete/mermic
Send en kommentar