søndag den 28. oktober 2012

Av...

Jeg har haft en fantastisk weekend med scrap og motion...derfor AV i overskriften :) Men jeg starter lige bagfra, altså med scrap:
I dag havde vi en heldags scrapdag i vores klub. Jeg fik stablet mig på mine ømme ben og kom afsted. Det første kort her er dog lavet i onsdags. Jeg så denne teknik på Pinterest og den måtte jeg straks prøve. Det er superhurtigt at lave og er bestemt ikke sidste gang jeg prøver den :) 

Nå men til dagens scrap, startede jeg med et bestillingskort. Det skulle være til en jubilar der har været graver i 25 år. Indrømmet dét kort har jeg spekuleret en del over hvordan jeg skulle løse og resultatet blev dette: 

Jeg lavede også et andet julekort men det var ikke lige i min smag så det ryger ud. I stedet kan jeg vise dette med samme teknik som det første...elsker den :) 

 Og så til min lørdag eftermiddag:
Anna Cecilie og jeg var til Vild med Zumba i Vinderup. 3 timers zumba for fuld skrue med 1 kvarters pause. Hold nu kæft det var hårdt! Men samtidig rigtig skægt. Instruktørerne var: Thomas Evers Poulsen. Mie Moltke Yde, Michelle Evers Poulsen og Steen Lund. Hvad den ene ikke lavede af vilde moove, lavede den anden. Billedet her er lånt fra vores gruppe på Facebook:

 I pausen mente Thomas at vi skulle have taget et gruppebillede. Man kunne også få taget billeder med dem og een selv, men jeg skulle ikke nyde noget: Kokrød i hovedet og svedende...nul du :)
Og er du så øm i dag Anette? spørger du måske ...tjooo det eneste jeg ikke er øm i er nakken. Resten er øm, træt og brugt...men på den gode måde :) Tirsdag går det løs med Zumba igen...dog kun 1 time :)

Kan i alle have en dejlig uge og tak for jeres kommentarer :)

Hilsen
Anette

søndag den 21. oktober 2012

Årets første julekort..med inspiration fra Pinterest.

Jeg har fået lavet det første julekort i år efter et hammerflot kort jeg havde set på Pinterest. Jeg havde ingenting af det der var brugt ud over snoren, så jeg måtte improvisere...deet blev så heller ikke helt som det jeg havde forelsket mig i :) Men nu er det prøvet ud ude af systemet :) 

Jeg har haft fri torsdag og fredag og virkelig nydt ikke at lave en pind ud over at slappe af .. Det var tiltrængt. Nu er batterierne ladet op igen og jeg er klar til at tage fat på en ny uge. Hvis så lige min ryg ville holde op med at skabe sig var det helt perfekt! :)

Kan i alle have en dejlig uge 43.

Hilsen
Anette

tirsdag den 16. oktober 2012

DT arbejde for Card and Scrap udfordring 41.

Over hos Card and Scrap har vi skudt gang i udfordring nr 41; brug brads. Det er da til at finde ud af :) 

Vi blev denne gang sponsoreret af Marianne Design. Jeg opgav at male stemplet og legede i stedet med at distresse det - hvilket jeg faktisk godt kunne gå hen og blive helt glad for :) Det skal bestemt prøves noget mere på julekortene i år...ja altså og på andre stempler.

Her har vi bare travlt med hverdagen og ser i den grad frem til torsdag og fredag hvor jeg har et par feriedage..de første siden mine 14 dages sommerferie så de skal nydes :)

Kan i alle have en dejlig efterårs uge :)

Knus
Anette

søndag den 7. oktober 2012

Vildt bagefter...

Ja hov jeg er da vidst kommet ret så bagefter, men sådan går det når livet kører stærkt :) Men i går valgte jeg dog at gøre noget for mig selv når jeg nu ikke kom til convention og tog ud til pigerene der scrapper sammen i Skive..Ihh det var hyggeligt. Dagen gik med at lave hemmelige projekter og kort. Jeg kan da vise jer noget af det jeg fik lavet i går:

Jeg har et flip for tiden med embossingfolders :) 
                                         
Det blev også til et enkelt veskekort:

For noget tid siden kom Erik og spurgte om jeg ikke lige kunne lave et kort til en kollega der havde jubilæum. Det var til dagen efter.. det kom der dette kort ud af :) 

 En kollega bestilte et kort til sin kæreste og efter lidt tænken fandt jeg på dette i samarbejde med Jette og Pinterest:
 Kollegaen skulle også lige bruge et par alm tillykkekort:

 Og da min lillesøster holdt sin 40 års fødselsdag skulle hun da også have et kort:
 Og sidst men ikke mindst: jeg har sørme lavet et layout!!! Tadaaaa...

Nu tror jeg ikke at jeg vil trætte jer længere med mit indlæg. En ny uge begynder i morgen med madpakker, arbejde, skole, zumba, scrap og  meget andet :)

Kan du have en dejlig uge hvorend du er i landet :)

Hilsen
Anette