søndag den 22. maj 2011

Jeg elsker at farvelægge blomster.

Så er vi kommet hjem igen efter en skøn weekend på Sjælland :) I dagene op til vores tur fik jeg travlt med et par kort. Først skulle en veninde lige bruge et konfirmationskort der skulle sendes inden weekenden og sørme om jeg ikke nåede det. Jeg valgte at farvelægge et blomsterstempel fra Hero Arts. Jeg elsker at farvelægge. Det er lige som at sidde med malebogen da jeg var lille. Det er totalt afstressende og beroligende..noget jeg helt sikkert kan bruge :) Her er kortet jeg fik lavet:
Til Lisettes datters konfirmation fik jeg lavet dette kort: Jeg havde faktisk planer om et andet kort men jeg havde ikke tiden til det, så jeg lavede et stafilikort i stedet.


Vi havde en rigtig dejlig tur til Sjælland. Først fejrede vi dog Eriks fødselsdag om onsdagen og torsdag tog vi så turen over til Lisette og hendes familie. Fredag stod den så på konfirmation hele dagen. Dog nåede vi et smut forbi Kronborg inden vi skulle i kirke. Det var enormt hyggeligt at gå rundt kl 9 om formiddagen/morgenen inde på slotspladsen bare Anna Cecilie og jeg. Erik kiggede på både og biler :) Noget helt andet..er i klar over hvor ovenud skønt det var at sove på Lisettes scrapværelse?! Himmelsk siger jeg jer! :)


Her er et billede af konfirmanden og Anna Cecilie. For søren de er blevet voksne. Tænk sig de har kendt hinanden siden de var helt små.



Kan i nu have en fantastisk uge. Jeg er ikke helt oppe på dupperne, men det kommer jeg vel :)


Tusind tak for jeres søde kommentarer, som jeg er rigtig glad for.


Knus


Anette

søndag den 15. maj 2011

2 layouts til Scrapmester 2011

Så er weekenden ved at være brugt. Jeg havde en fin tur til Sverige, men det var dejligt at komme hjem igen :)
Jeg ar fået lavet de 2 første opgaver til Scrapmester 2011. Opgave 1 kommer her. Der skulle være ordet ro/fred..så var det jeg tænkte at dette billede var oplagt :)
Opgave 2 var at bruge væsker. Jeg brugte distress stains og glimmermist (jeg HADER det stads..) Desværre er lyset ligesom for skarpt idag. Billedet bliver bare sådanne her uanset hvor tit jeg tager det om.. Nå men jeg fik da løst opgaven :)


Jeg har også nået at lave et bestillingskort som min mor skulle bruge til en 2 x 50 års fødselsdag. Da Niels og Lisa sejler var Donna´s lille skib jo oplagt :) Ret sjovt at lave.


Her i weekenden har vi slappet af inden vi træder ind i ugen med fødselsdag og konfirmation hos Lisette og hendes familie :) Skal du noget spændende i bededagsferien?

Knus

Anette

tirsdag den 10. maj 2011

Flere bestillingskort.

Jeg har i den forgangne tid haft liidt travlt med konfirmationskort. Det første her skulle bare være piget. Skøøønt efter fodboldkortene :) Jeg fik brugt nogle rester og lavet dette kort:
Næste kort var lidt sværer; det skulle være med dyr og gerne gravhunde. Efter lidt googlen kom jeg frem til denne løsning:

Inden i ser kortet sådanne ud:


Så kom min nabo om jeg da ikke lige kunne lave et kort til en pige med konfirmationsdatoen på..jo da. Og igen fik jeg brugt nogle rester..skønt :)


Sidste kort er til mig selv! Igen brugte jeg rester og min nye fuglepunch som jeg er SÅ glad for :)


Det var alt jeg havde i denne omgang. Her i huset er der liidt travlt: Jeg tager til Sverige imorgen og kommer ikke hjem før sent fredag aften og i næste uge skal vi jo til konfirmation hos Lisette. Dét glæder vi os til for det er sørme lang tid siden vi har besøgt dem.

Jeg har også deltaget i scrapmester men det må komme i weekenden, mens jeg tænker på næste udfordring der er noget rigtig svineri..gudskelov for gummihandsker!! :)

Kan i alle have en fortsat god uge :)

søndag den 1. maj 2011

Konfirmationskort og et smækkerlækker træ :)

Jeg har i weekenden haft lidt travlt med konfirmationskort, nærmere bestemt drengekort med fodbold som emne. Det var skægt og udfordrende for det er unægtelig lidt nemmere til pigerne, hvor der kan komme bling og blomster på, men jeg synes nu det lykkedes okay :)

Første kort et til en konfirmand hvor temaet skulle være fodbold. Jeg havde heldigvis QK´s fodbold die og skoene ;)
Næste kort skulle være en Real madrid fan..spørg liiige om jeg havde lyst til at sætte bling i kronen på logoet, men jeg er sikker på at modtageren ville IKKE sætte pris på det hihi så jeg lod være.

Sidste kort er til en Manchester United fan. Det var altså lidt svært med de der tøsefarver i gul og rød til en dreng så jeg tilsatte den sorte ;)

Inden i er det lavet så der kan sættes en pengeseddel :)

Og NU...den årlige tradition: MIT TRÆ ER SPRUNGET UD!! Jamen det er da skønt :) Jeg elsker bare det træ, men ved ikke helt med naboerne når det begynder at drysse...sååå holder jeg altid lidt lav profil, fnis :)
For at i kan få forståelsen af hvor højt det er, så kan jeg lige nå tørresnorene når jeg strækker den arm der duer..

Kan i alle have en skønneste uge, her står den på begravelse (går jeg ud fra) da Eriks moster døde idag efter laaang tids sygdom og så skal jeg lave flere bestillingskort til konfirmationer :)


Tak for jeres søde kommentarer, jeg synes det er super hyggeligt at læse dem :)