Viser opslag med etiketten DT work. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DT work. Vis alle opslag

torsdag den 15. maj 2014

DT opgave fra Anjas Hobby

Denne gang hos Card and Scrap er vi sponsoreret af Anjas Hobby. Jeg har brugt det fine mønsterpapir samt det lille metalspænde derfra. Udfordringen til os fra DT var denne gang at det skulle være Shabby Schick...og lad os bare sige at dét var en udfordring for mig :) 


Jeg fik lavet dette kort og glæder mig til at se alle de forskellige bidrag der kommer i den stil og lade mig inspirere og lære.

Lige om en ½ time kører Erik og jeg på ferie til Tyskland. Jeg glæder mig helt enormt.
Til vi ses igen.

Anette

søndag den 20. april 2014

Konfirmationskort.

Jeg har lavet årets første konfirmationskort. I år har jeg ikke så travlt med dem, men derimod bryllups-og dåbskort. Dette kort er et DT arbejde til Card and Scrap hvor der er brugt papir fra 7 Dots Design og så skulle vi bruge metalpynt. 
Jeg valgte at bruge stemplet fra Picturing the World og så sætte metalbrads i så det blev lidt drenge-råt :) 

Vi nyder påsken helt vildt og vil suge den sidste dag ud af den inden hverdagen starter igen. Erik skal bruge resten af måneden på at tage truck-kørekort..noget han har talt om i mange år, og hans nye arbejdsgiver (fra årsskiftet) sagde at det skulle han da have..dejligt :)
Kan i alle have en fortsat fantastisk god påske og nyd det gode vejr :)

Knus
Anette

tirsdag den 18. marts 2014

Jeg elsker stensils.

Nogle gange synes jeg det er pussigt som man skal have et vink med en vognstang før man vågner op og tænker; nåe ja ... det er da egentligt ret smart. Sådan havde jeg det med stensils. Jeg fattede ikke den dybere mening med dem og havde da een bevars..men den var aldrig blevet brugt. Så var det jeg opdagede at Memorybox havde lavet nogle megaflotte nogle og jeg blev hooked :) 

Jeg har brugt den her på mit DT bedrag til Card and Scrap hvor vi skulle bruge materialer fra Hobbyjunglen. Jeg valgte at stemple på noget papir med roser på og sætte dem på med 3D puder. Det giver en fin effekt :) 


Skal du ikke være med i udfordringen? :) Det kunne jo være du vandt :)

Jeg har som så mange andre haft et par travlt weekender med Scrap idet Jyske samt Convention. Ih jeg elsker begge arrangementer og glæder mig allerede til næste tur :)  Sidste weekend da jeg ikke skulle noget, havde jeg det sådan helt..ØV. Mon man kan blive afhængig af at mødes med andre scrappere :) :)

Fortsat god uge til jer.

Knus
Anette

søndag den 15. september 2013

Mit bidrag til Card and Scrap nr 61.

Hos card and Scrap har vi sat gang i en ny udfordring; Lav et vintage kort. Pyha der blev jeg godt nok udfordret - det er ikke lige den stil jeg plejer at lave. Men jeg synes det er skønt at prøve noget andet..at blive udfordret, så jeg gik i tænkeboks og kom frem til dette kort:



Nu starter en ny uge med alle de udfordringer hverdagen nu byder på. Jeg er dog allerede begyndt på at glæde mig og tælle ned til Convention og weekenden efter hvor Linda Ballegaard, Charlotte Ravn, Heidi Bruun Jensen, Jette S. Pedersen og jeg drager mod Frankfurt for at deltage i Megaevent 2013.
Ih hvor jeg glæder mig til begge dele :) 
Kan i have en dejlig uge og tusind tak for jeres kommentarer hvis i ikke helt har glemt mig :)

Knus
Anette 

torsdag den 16. maj 2013

Et kort med mange lag.

Jeg lavede dette kort i weekenden efter en skitse jeg fandt på Pinterest. Kortet skulle bruges til en DT opgave på Card and Scrap hvor den nye udfordring lyder: lav et lag på lag kort . Materialerne var sponsoreret af Hobbyjunglen . Det eneste jeg selv tilføjede er båndet til sløjfen og så vellumblomsterne :) 
Skal du ikke være med på udfordringen? :) 


Jeg har nedtælling til weekenden. Det er egentligt ikke fordi jeg skal noget..men jeg elsker bare at tuller rundt. Eller det passer egentligt ikke at jeg ikke skal noget..Erik har fødselsdag på lørdag..hov :) I tirsdags havde vi bryllupsdag: 19 år..det er dæleme mange :) Ikke at vi fejrede dagen andet end at ønske hinanden tillykke: Jeg havde fødsesldag d. 24. april, det har lige være mors dag og Erik har fødselsdag på lørdag, så bryllupsdagen kommer lidt i baggrunden :)
Kan i holde jer muntre indtil vi ses igen :) Næste indlæg bliver med en ordentlig omgang kort..så er i advaret :)
Knus
Anette