onsdag den 30. december 2009

Godt nytår til jer alle!

Dette er mit sidste indlæg i år. Jeg synes godt nok at det her år, er gået enormt stærkt. Jeg vil gerne ønske et rigtig glædeligt scrap nytår til jer alle!! Tusind tak for de mange kommentarer i har lagt på min blog. Jeg er virkelig glad for hver og een.
Nytårsaften skal Erik og jeg være helt alene, bare os to. Anna Cecilie skal ud til en veninde, så det er bare os. Det skal nu nok blive en hyggelig aften. Det er ikke en aften der betyder det helt vilde i min verden :)

Her på falderebet af 2009 skal i lige se mine julegaver. Jeg er superglad for hver og een.

Af Erik og min svigermor fik jeg en Big shot. Jeg havde ellers svoret at sådan een skulle jeg IKKE have...jeg kan nemlig ikke lide den der knirkelyd når pladerne køres igennem. Det var så før jeg opdagede Spellbinders...Så nu har jeg sådan een. Billedet er fra Sizzix´ hjemmeside da mit kamera lige er løbte tør for strøm - TYPISK!


Anna Cecilie havde købt denne skønne kop og underkop i Green Gate hos Moster D i Holstebro. Jeg synes bare at den er SÅ fin :) Min onkel gav mig et gavekort til Matas, som jeg havde ønsket mig. DET kan man altid bruge.

Mine forældre gave mig denne kande og krusene også fra Green Gate. Købt i Heavenly i Århus.
Jeg er også vildt glad for denne gave. De krus kan jeg lige se blive brugt som urtepotter til foråret.

Min søster gav mig dette armbånd fra Bloms Design. Det er superskønt at have på og så dejlig let at jeg tit skal minde mig om at tage det af når jeg skal iseng :)

Det var alle de gaver jeg fik juleaften.
Kan i nu alle have en dejlig nytårsaften. Vi ses rundt om i landet til scraparrengementer i 2010!!

tirsdag den 29. december 2009

Så er julen overstået.

Jeps så er julen overstået her i huset og det var enormt hyggeligt. Før jeg viser jeg billeder fra jule vil jeg lige komme med en advarsel: DETTE ER NOK ET MEGET LANGT INDLÆG..så er i advaret og kan nå at springe fra :)

Først lige et billede af vores udsigt fra terassen 2. juledag om formiddagen, er det ikke flot?? Det skal helt klart scrappes.
Nu kommer så billederne fra vores jul:
Først et billede af hvordan bordet så ud. Jeg kunne ikke tage eet af hele bordet der var dækket til 10 mennesker, men pyt :)
Dekorationen havde jeg valgt skulle være lav så man kunne se hinanden tværs over bordet. Det var superhyggeligt med lysene tændt.

Rudnt i huset hang de hjerter jeg havde lavet til scrapsisters artikel om julehjerter. De kan klart anbefales at lave og sjovt nok så blev deres design faktisk det gennemgående tema for denne jul.


Gaverne havde jeg pakket ind således. Det så hammergodt ud.
Vores dejlige stol som vi har fået af nogle naboer der ville smide den ud! Det er en gammel tioletstol, så der er et rum nederst hvor potten stod i sin tid. Man sidder rigtig godt i den. Her er det dog nisserne der har taget plads.
Anna Cecilie og Felix foran juletræet. Den hund vil bare ike fotograferes! :)

På toppen af vores juletræ har vi ikke en stjerne men dette spir som jeg har arvet fra min svigermor. Shit mig svigerinde blev sur da jeg fik det, men jeg kunne jo ikke gøre for at hun valgt at spørge om jeg ville have det. Det er lavet af glas så der skal passes godt på det. Når det skal pakkes væk ligger det også i en kasse med vat. Vi er nu meget glade for den lidt anderleds toppynt.
Her er vores juletræ med nogle af gaverne under. Vi kunne ikke have dem allesammen under træet.

1. juledag var bare total afslapning. Men 2. juledag tog vi ned til julefrokost hos mine forældre.
Her er morfar og Thomas ved at tømme skålen med småkager.

Anna Cecilie kede sig lidt, men hyggede sig gevaldigt med Sofie der sammen med familien var et smut hjemme fra Beijing. Superhyggeligt at de lige kiggede forbi :)

På nabovejen er der et hus hvor de er gået total amok med udendørslys. desværre er billedet lidt rystet, men det var det bedste Anna Cecilie kunne tage på en vej fyldt med glat is og en hund der ikke gad stå der...læs Felix. Jeg synes nu i skulle se det alligevel.


Jeg fik nogle lækre gaver som jeg nok skal fotografere til næste indlæg :)
Jeg har også deltaget i Scrapsisters cypercrop og nåede 6½ opgave. Her er det opgave 1 der var en skitse og sørme ikke om jeg vandt den opgave...wee for jeg vinder ellers aldrig.
Billederne er fra vores tur til London og materialerne er fra min pakkekalender fra Lisette.


Opgave 2 var et kort med Thickers eller chipboard. Jeg har embosset en chipboard med Tim Holtz Blue jeans..en fed farve. Materialerne er fra min advents kortpakke fra Jette.

Opgave 3 var et layout i vintage stil og med sølvpapir. Jeg valgte at lavet et layout med Anna Cecilies månedsbilleder. Skitsen er fra Inspired Blueprints.
Opgave 4 var et kort med WHITS SPACE...dumme Charlotte Ravn *G* Jeg kan ikke lide så meget plads der ikke bliver brugt, men jeg fik da lavet det.


Opgave 6 var efter en skitse. Jeg kunne ikke få den punchede kant som jeg ville have det og gik til sidst amok med punchen *G* Men jeg blev faktisk glad for resultatet så jeg brugte det alligevel.

Opgave 5 var et layout udenfor i vores nærområde. Jeg valgte nogle billeder fra haven.
Materialer er fra min pakkekalender fra Lisette.
Opgave 7 var min ½ opgave. Jeg skulle bruge stribet papir, rub ons, mindst 3 blomster, syning i hånden eller på maskine og lifte et CD cover (det sidste valgte jeg dog fra). Desværre tog syning i hånden vildt lang tid så jeg blev ikke færdig før 18.15 og det var jo for sent. Så jeg deltog ikke med dette layout. Augustmånedslayoutet med Anna Cecilie.
Pyha har du holdt ud hele vejen? Hvis ja, tusind tak fordi du ikke faldt fra eller i søvn :)
Idag har jeg muget ud i mit klædeskab og smidt 2 sække tøj ud..sikke en dejlig fornemmelse.
Hvad er din dag gået med?

onsdag den 23. december 2009

Glædelig jul allesammen!

Ja rigtig glædelig jul her fra Ejsing til jer alle sammen!! Nu har jeg endelig fået juleferie..kors det trak ud sys jeg.
Jeg vil lige først vise jer et sy vi stod op til i søndags - det kan man da kun blive glad i låget af. Faktisk har jeg lagt det ind som baggrundsskærm på min arbejdspc og sikke det lyser op der.
I vores entré står disse to og byder velkommen med deres enorme kraftige men skønne duft. De kan duftes helt ud i køkkenet.
Lidt har jeg fået scrappet som jeg kan vise: første kort er af mine kalendergaver fra Lisette hvor der skulle bruges mindst 3: jeg brugte Prima Journalingen, bling og båndet. Det er faktisk et kort jeg er ret glad for..men meget tøset.

jeg har også lavet et par stykker fra Jettes kort-adventskalender, men de kom afsted inden jeg fik taget billede af dem..undskyld.

Igår aftes kl 23 fik jeg lige en god idé efter at have været på blogrundfart, så jeg lavede sådan 3 her til mine kollegaer som var på arbejde med mig idag. Det vagte lykke og de kunne ikke nænne at åbne dem..hehe. Jeg ville gerne have gjort mere ud af dem, men det var tiden ikke lige til.

Her til aften har jeg lavet til og fra kort til gaverne under træet. Igen hurtige løsninger med en tag, en omgang distress ink, glimmermist, et stempel, Glossy accent, QK dies og halvperler. Og vupti de var lavet.

Imorgen får vi travlt med at gøre klar til juleaften, og den sidste gave skal lige købes. Men lur mig om det ikke bliver en dejlig dag.
Sneen er kommet til Ejsing for første gang og selv Felix har vovet sig ud i den..wow.
Kan i alle have en dejlig jul hvis jeg ikke får blogget inden da.

GLÆDELIG JUL FRA ANETTE!!

onsdag den 16. december 2009

Vi juler skam også.

Idag er det en uge siden at vi sagde farvel til Tempo og det går bedre dag for dag. Vi nyder roen i huset, men savner ham og hans spillopper helt ustyrligt. Her er ligesom nogle gange FOR stille. Felix prøver at lave Tempo-ting, men det er ligesom ikke det samme. Dog hygger vi nu endnu mere om ham - og DET nyder han:)
Her er der ingen sne endnu og det er også godt det samme. Felix HADER sne da man kan blive våd af det. Hvor imod Tempo ville have elsket det. Han stormede altid ud i det :)


Vi juler også på fuld tryk her, da det er os der skal holde juleaften i år. Vi bliver 10 i alt i vores lille bitte hus! Men det skal nu nok gå :)

Kan i klare at se flere julebilleder eller er i fyldt op fra div. blogs? Jeg vil i hvert fald gerne vise jer hvordan vi har pyntet op:) Så her kommer en hel stak billeder..bær over med mig:


Her er det kalenderlys-dekorationen som jeg lavede hos Jette:


I det ene vindue i stuen står disse sølvting..jeg elsker sølv og specielt dette juletræ. Jeg bliver i så godt humør at af kigge på det.

Bamserne i den gamle tobaksæske juler skam også..

Nedenunder står en samling glas med Ferro Roché i (jeg skulle bruge plastikbøtten) En nissepige holder vagt.
I vinduet ud mod vejen står det andet af de to sølvtræer. Købt i Bilka for jeg tror det var 30-40 kr stk.
En bakke med julehygge..Kæft jeg hader den træfarve bagved!
Et par dekorationer også lavet hos Jette samt de to eneste porcelænsnisser der fandt nåde (kassen hvor de skulle have været i var i kælderen). jeg har vidst 4 kasser med porcelænsnisser som jeg IKKE gider se på mere.

Vores nisselandsskab.
Advenstdekorationen. Erik jublede da han så at der ikke var gran i til at drysse ud over det hele. Se lige på snorene rundt om lysene. De er snoet 1-2-3-4 gange rundt ;)

Julestemningen i hjørnet i køkkenet.


Jeg har skam også scrappet lidt. Jeg fik lige to bestillinger på kort. Det første her var lidt svært: det skulle være et fødselsdagskort i sort og guld (hun skulle have marguritsmykker i sort og guld). Jeg fandt ud af at jeg bare ikke ejer ret meget i guld. Men lidt fandt jeg da. Papiret med guld på er noget jeg engang købte i Bilka (må ha slået hvovedet dengang for jeg bruger det ALDRIG...før nu)
Det andet kort var til kontordamen der hvor Erik arbejder. Hun havde haft kobberbryllup og de ville gerne give noget. Så jeg lavede et kort med lidt kobber charms på.


Det var alt hvad jeg havde at vise denne gang. Kan i have det godt til jeg blogger igen. pas godt på hinanden og huske GRAN I HÅRET :)

søndag den 13. december 2009

Her er så stille nu..

Så kom vi på den anden side af onsdag og puha en dag. Først vil jeg dog lige sige tusind tak for alle jeres hilsner. De varmede og fik mig til at tude endnu mere.

Erik sagde flere gange i løbet af ugen: Skal vi fortryde? Men jeg sagde nej for det var ikke holdbart for Tempo eller os. Tempo havde virkelig ondt i sine ører.

Onsdag havde jeg taget fri hele dagen. Jeg gik en laaang tur med Tempo, fik taget nogle billeder af ham og så ellers bare nusset og være der for ham. Tempo nød det hele som han plejer.


Tempo 2006-2009.

Men hold op det var svært ved dyrelægen. Jeg ved godt at man skal lade være med at overfortolke dyr, men det virkede som Tempo var udemærket klar over hvad der skulle foregå.

Normalt elsker han at være ved dyrlæge, men da han havde fået indsprøjtningen for at sløve ham, lignede han een i hovedet der sagde: Det her er bare helt galt!! Jeg stortudede og Tempo skreg. Så vendte han sig imod medhjælperen, Christian, og kiggede på ham og fandt ro. Men hver gang han kiggede på mig gav han sig til at pive eller småskrige. Endelig ville han lægge sig ned og han fik den sidste sprøjte. Han slikkede mine tårer i ansigtet og så var han væk. Det sidste jeg hviskede til ham var: Undskyld og vi ses. Puha en hård dag og vi græd alle det meste af dagen. Det meste af aftenen kværnede denne sang i mit hoved:
Må man ta hunden med sig ind i himlen?
Den er sød og den har vær´t min bedste ven.
Den er klog og fin og har lige været i bad,
hvis man må du spillemand, så bli´r jeg glad.

Om og om igen tænkte jeg på de linier.

Om aftenen fik vi en flot flot buket blomster som Berit havde sendt til os. Tusind tak for tankerne og samtalerne, Berit.

Er den ikke flot?

Nu er vi så kommet lidt væk fra oplevelsen og kan se fremad. Her er meget stille, men også roligere og vi sover pludselig en hel nat igennem. Så opdager man hvor meget man har manglet søvnen. Vi savner ham stadig enormt, men det har helt klart givet et meget mere roligt hjem.

Og nu lige til noget helt andet: igår gav jeg mig til at rokere lidt rundt på nogle møbler i huset og det gav mig et ekstra skab til mit scrapværelse:

Jeg er helt pjattet med skabet hos mig. Oprindeligt har det stået i min mormors køkken og været neongrøn...ja hun kunne godt lide farver :)

Her sidder jeg normalt og scrapper.

Mit bord, incl lidt rod, men jeg greb chancen da der var godt med lys idag :)

Mine hylder med pynt og bling.

Jeg fik også scrappet lidt igår. Jeg fik lavet kort nr 1 fra Jettes adventskalender, som var med meget røde farver. Jeg er lidt stolt for jeg fik brugt ALT det dims der var med :) Det er faktisk ikke så nemt at lave et kort som andre har pakket til fandt jeg ud af.

Kan i allesammen have en god uge og endnu engang tusind tak for jeres hilsner i forrige indlæg.

søndag den 6. december 2009

Det her bliver ikke nemt..

Det her indlæg har jeg gruet for, men nu er det sen nat og alle sover så her kommer det. Dog først lidt positivt; Her er et layout jeg lavede til Sommerhusscrap. Endnu et månedslayout med Anna Cecilie. Skitsen er fra Inspired Blueprints. Jeg elsker deres skitser..det er lige mig.
Vi har ikke pyntet helt op til jul endnu, men det kommer imorgen søndag. Dog har jeg fået sat dørkransen op som jeg lavede ude hos Jette. Jeg er faktisk rigtig glad for den i år.

..Og nu..Ja nu tuder jeg igen..
Vi har valgt at Tempo skal aflives og det har bestemt ikke været en nem beslutning.
Tempo har noget galt med hans psyke. Jeg har kaldt det DAMP (ja ved godt det hedder ADHD) og efter snak med dyrlægerne er de tilbøjelige til at give mig ret. Han virker som om verdenen er for stor og forvirrende til ham. Han skal helst have det hele som det plejer at være. Vi plejer at gå i seng nu, der plejer ikke at komme gæster nu, vi plejer..ellers bliver han raskløs og nervøs. Han trives bedst når han er i sit metalbur, for det er til at overskue.
Derudover skriger han helt enormt og jeg mener ikke piver som andre hunde, men jeg-har-40-nåle-i-mig-og-jeg-bliver-klemt-i-døren-OG-der-er-ild-i-mig-skrig. Det er virkelig højt og varer 1-2 min sådan en 6-8 gange i døgnet. Det vil sige også om natten. Vi har virkelig prøvet alverden for at få den adfærd ændret, men er kommet til den konklution at han gør det ikke for at irritere, men fordi han ikke kan lade være. Han står hver gang med lovrende hale og ligner een der aldrig har fået skæld ud og aldrig har skreget før. Han gør det bare.
Men samtidig er han en helt vidunderlig hund; der elsker at putte under min dyne om natten og KUN min dyne (igen..det plejer han at gøre), som er den eneste hund vi har haft der har fundet ud af at træde på pedalen til toiletspanden så indhold af brugte bind ligger over hele græsplænen osv. Han er med når Anna Cecilie chatter med Berits Tobias. Så har hun Tempo og han har Echo og så kigger de med via webkamera. Han trives helt fænomenalt sammen med børn og når vi er på camping og vi kommer gående uden ham lyder det: "hvor er din hund henne?"
Han er nem at træne hvis bare der ikke er andre hunde og elske at lære triks.
I tirsdags var vi ved dyrlæge med begge hunde og da jeg spørger om hun ikke vil se på Tempos øre, da han klør i dem helt vildt og med kløerne i selve øret, siger hun at det kan hun godt forstå for han har enormt snævre øregange. De er helt stoppet til med betændelse og voks. Den eneste måde at fjerne det på er at han kommer i narkose og så pille det ud med en pincet og så antibiotika bagefter, men det vil komme igen og igen.. Man kan derudover operere øregangene væk, men det er ligesom lidt drastisk.
Jeg har talt med hende et par gange i denne uge og som hun sagde at med de problemer der er med hans psyke og nu med ørene, ville hun vælge at aflive ham. Pt kan han faktisk ikke høre noget. Idag da jeg kom hjem sov han i sofaen og Felix kom listende for at hilse..men Tempo sov videre. Jeg sagde til Erik "prøv at se..han kan ikke høre at jeg er kommet hjem" Han reagere hvis han er vågen fordi han kan se at Felix reagere. Og hans øre er ømme. Vi må næsten ikke røre ved dem...Så nu er beslutningen taget.
Det bliver enormt svært at undvære ham, men samtidig også en lettelse at få ro og at sove en hel nat uden skrig. Det er med enormt blandede følelser at vi afliver ham og jeg kan ikke undgå at føle at jeg svigter ham...min lille dejlige hund.
Vi har valgt at ville sige ordentligt farvel, så der er bestilt tid til på onsdag. Denne weekend vil vi bare nyde og "lege" almindelig familie.
Gad vide hvad Felix siger til at mangle Tempo?
Hvis du har læst med til vejs ende, håber jeg ikke at jeg har gjort dig alt for trist, og tak fordi du havde tålmodighed til at læse hele indlægget.
Nu vil jeg gå ind i stuen og græde færdig og så eller krybe i seng og putte..med Tempo og glemme bare for en stund den kommende uge.
Tænk på os på onsdag kl 15.45..