tirsdag den 30. juni 2009

En weekend i mindernes tegn.

Jeg har haft den sjoveste weekend. Jeg var til 25 års jubilæum på min efterskole og sørme om ikke vi var 27 fra vores årgang. Det var enormt hyggeligt at se dem igen og tale om dengang vi gik på Vivild Ungdomsskole. Og lad mig bare sige at da jeg kom hjem søndag var jeg enormt træt :) Her er vi alle samlet inden vi skal spise og feste om aftenen.
Søndag aften skulle jeg så lave mit forslag til den næste udfordring hos 1-2-3 scrap! og lad mig bare sige at der blev ikke tænkt en pind ud af boksen med denne skitse fra Pencil Line, det var jeg simpelthen for træt til, så derfor er den lidt bar *G*
Lige pt har vi en af Anna Cecilies veninder på ferie fra Fyn og ellers går tiden med at tælle ned til ferien. Kan i have det godt ude i sommerlandet :)

søndag den 21. juni 2009

En sommerhilsen til jer fra min have.

Jeg elsker Pæoner og har plukket disse ude i min have. De spreder den dejligste duft i hele stuen.
Denne her var egentligt lidt for stor og helt udsprunget så den kom i en skål.

Jeg tog et nærbillede som jeg legede lidt med i Picasa..ved ikke helt om jeg er vild med det.
Igår lørdag var jeg til scrap i Herning. Det var vildt hyggeligt og vi fik lækker mad. Det kan helt sikkert varmt anbefales; lækre lokaler og dejlig selskab. Da det strakte sig over 12 timer fik jeg da lavet lidt. Først det her kort som jeg startede på i torsdags til scrap i Holstebro, men ikke fik lavet færdigt.
Da Erik ser det siger han..det kunne være sjov hvid der var et sæt fodspor der vendte omvendt oven på det andet..høhø hvor er han sjov!! NOT *G* Men det skal der IKKE kan jeg så fortælle ham. Jeg er helt vild med farverne..dejlig sommeragtige.
Dette kort er Heidi fra Scrapsisters skyld. Hun lavede en udfordring hvor vi skulle bruge vimpler. Jeg valgte i stedet for et banner at lave et kort, og sørme ikke om jeg vandt ved lodtrækning. De fedeste glimmer Thickers i RØD (eeelsker rød) og med skråskrift. De skal helt sikkert nok blive brugt. Kortet er lavet af rester. Dejligt at få dem brugt.
Jeg fik lavet 3 layouts i Herning. Det første her er fra da min farfar var cowboy i USA i 1929. Han sidder foran en bil, om det er en ford ved jeg ikke, men jeg syntes at overskriften var meget sjov :) Jeg er helt vild med træskurerne i baggrunden. Det lille billede er af stemplet bagpå billederne. Der står : the bear photoshop 27. July 1929. Det er sgu da sjovt at fotografen har stemplet billederne med dato :)
Næste layout er fra da de høstede mens han var derovre. Jeg er så heldig at min farmor og farfar fotograferede en del så mine forældre har masser af albums fra dengang, som jeg nogle gange får på rov i og får scrannet ind og fremkaldt på den måde. Det er IKKE originalerne jeg bruger SONJA :)
Det sidste layout er fra da Anna Cecilie var mindre. Planteranken er nogle jeg købte på et kræmmermarked hos en MEGET snakkesagelig dame der solgte plastikblomster. Jeg flad t for den og synes at den giver en fed effekt.

Det var alt fra mig denne gang. Ugen skal bare overståes for i næste weekend skal til jeg 25 års jubilæum på min efterskole lørdag og søndag. Vi skal have fest om aftenen og overnatte på skolen...det bliver SÅ fedt :) uha hvor jeg glæder mig.
Har du sendt et bidrag til konkurrencen hos 1-2-3 scrap??

søndag den 14. juni 2009

En dejlig weekend herhjemme.

Denne weekend bestemte vi os for at være hjemme. Det er efterhånden lidt siden vi har været hjemme så det var skønt bare at tulle rundt og rydde lidt op og scrappe..og Erik ser Le Mans.

Igår fik jeg scrappet lidt, hvilket var vildt skønt. Først det her fødselsdagskort til min mor. Papiret er af ældre dato som jeg engang fik af Lisette. Og ta-daaa bladene er mit første forsøg på at embosse.
Dette kort er til Charlottes kortudfordring hos Scrapsisters hvor det denne gang er et bryllupskort.

Så er der jo gang i Vandhurlumhej også hos Scrapsisters. Jeg fik lavet 2 opgaver. Den første er opgave 4 hvor der skulle bruges stjerner. Da jeg alligevel skulle lave fødselsdagskort til Rasmus, valgte jeg at tage det med i opgaven. Stempelaftrykket er fra Anne T.
Opgave 1 var at bruge ordet vand og journaling på mindst 30 ord. Jeg havde billeder og papir pakket fra Scrapamok men havde ikke fået lavet layoutet, så det var lige at gå til :)Ud over at tulle rundt var Erik og jeg igår på kræmmermarked. Jeg fik købt 2 små kasser med 10 nåle i hver (5 kr pr kasse). Der sidder een af nålene her i sløjfen på layoutet. Samt et par ranker i plastik af de der hjerteplanter der kan blive laaangt. Jeg tænkte at de da måtte kunne bruges på et layout engang.
Idag skal vi til Spørring til fødselsdag hos min mor og min nevø Rasmus. Så nu vil jeg i bad :) Hvad skal din dag går med?

søndag den 7. juni 2009

..og det var Danmark..

Jeps så fik vi banket de svenskere. Vi var i Tversted og nød weekenden der bød på fantastisk vejr og hygge..ja lige bortset fra at MØGhundene røg i totterne på hinanden :( Der var en helt speciel landskamp stemning på campingpladsen..hvilket var ret sjovt at opleve. Erik så kampen sammen med naboerne på storskærm.
Billedet her er Tempo der tigger hemningsløst efter is....til sidst bøjede Anna Cecilie sig og begge hunde delte pænt det sidste is..hvem narrer lige hvem?? :)


Til den nye udfordring hos 1-2-3 scrap! har jeg lavet dette layout. Jeg er helt vild med farverne..det er lige mig. For øvrigt pussigt at Lisette og jeg har lavet layouts om besøg hos hinanden uden at vi har aftalt det. Typsik os to :)
Nu truer så en ny HEL uges arbejde..uha det bliver da helt underligt at prøve. Næste weekend skal vi nordpå igen og direkte til fødselsdag hos min mor og min nevø om søndagen.
Hvad skal du lave?

mandag den 1. juni 2009

Sikke dog en lækker pinse.

Hold da op hvor har det været en skøøøøn pinse!! Mere af den slage; man har fri, solen skinner fra en blå himmel og der var scrap..så kan det ikke blive bedre :) Jeg var nemlig med til ScrapAmok hos Sofie. Det var enormt hyggeligt...og varmt!!! Men det kan bestemt anbefales.




Før jeg viser hvad jeg fik lavet, vil jeg lige vise hvad jeg fik lavet til telephonegame hos Scrapsisters. Overskriften vil jeg lave om for de der skæve bogstaver holder jeg ikke til at se på, så se bort fra dem.


I lørdags vil jeg trods heden lavet 2 kort og 2 layouts. Her kommer først det ene kort..lavet af rester.

Den der udpunchede blomst er en punch jeg vandt hos Scrap-a-mania da det var på Østerbro. Jeg havde aldrig brugt den men NU skulle det være...og det ser da meget godt ud.


Dette layout er til Kort hurlumhej hos Scrapsisters hvor man vælger 15 spillekort og lavet layoutet efter dem. Jeg må have valgt nogle nemme kategorier for jeg synes ikke at opgaven var spor svær, hvilket jeg havde troet :) Dog føler jeg at layoutet er lidt skaldet mht pynt, men jeg kunne ikke komme mere på da kortene ikke tillod det..nå lavet om bliver det ikke.



Det sidste layout betyder meget for mig..billedet fandt jeg da jeg gennemgik en stak gamle billeder. Mine forældre og et hold venner var sejlet op i Limfjorden og kom forbi til en bid mad. John som sidder for enden af bordet var vi til begravelse hos i starten af året, så jeg blev helt rørstrømsk da jeg fandt billedet. Titlen er fordi de 2 vennepar altid har sagt "kig ud" til hinanden i stedet for farvel..og vi sidder jo uden for :)

Og jeg har brugt papir fra Cherry Art..det er ellers ikke min hofret (mangler en smiley med en glorie)

Det var alt for denne gang..nu vil jeg flade ud i sofaen og lade op til en dejlig kort arbejdsuge :) Kan i holde jer munter...