søndag den 31. januar 2010

Forår i stuen.

Jeg trængte idag, efter at have kigget på sne i lang tid, til lidt forår i stuen. Så da jeg fandt ud af at jeg havde en stak Basic Grey papir, gik jeg igang med at dekorere denne clipbord. Det er en dejlig taknemmelig ting at dekorere og det pynter enormt op i et lidt kedeligt hjørne.
Jeg er ret sikker på at der skal hænge een lige nedenunder.
Egentligt skulle clipborden have hængt oppe i mit scrapværelse, men så må jeg jo bar igang og lave nogle flere. Det er dejlig nemt at lave.
Igår var jeg på kursus med Pia fra Kreative Fornemmelser og det kan varmt anbefales. Sikke en masse jeg lærte..og ved i hvad..jeg skal på kursus med hende igen i næste weekend :)
Kan i have en god uge allesammen :)

søndag den 24. januar 2010

Slut på en hård uge.

Ja denne uge har været rigtig hård. Kender i det når man kommer til at booke for meget ind den samme uge? Sådan var denne uge. Heldigvis ser næste uge bedre ud:)

Jeg har fået min blogcandy fra Cecilie og den var da lige mig!! Jeg glæder mig til at sætte mit scrappræg på tumblerkruset, til at spise slikket og bruge de lækre scrapsager. Tusind tak Cecilie!!

I onsdags talte jeg med Henrik på Hatit via facebook. Han var kommet ud af FNbygningen 10-15 min før jordskælvet, så han har været ualmindelig heldig. Han mente også at nu havde han 2 fødselsdage.

Jeg vil vise jer et layout jeg lavede til decemberudgaven af magasinet hos Scrapsisters. Det var en svær opgave; vi skulle lave et layout efter alternativ inspiration og jeg havde en reklame fra Telia. Jeg vlagte at lave et layout om min mor med en masse gamle billeder fra hendes ungdom. Jeg er blevet rigtig glad for det. Jeg lavede det den weekend jeg var i Dronningmølle.

Igår lørdag var jeg til scrapdag i Herning. Det var enormt hyggeligt. Vi var 11 piger der havde valgt at bruge dagen sammen. Vi hyggede, scrappede og snakkede dagen væk og pludselig skulle vi hjem igen...øv. Jeg fik lavet lidt som jeg kan vise jer. Først oktoberudgaven af månedslayoutene og indrømmet..jeg kan ikke lide det her. Det spiller bare ikke for mig og jeg har pillet af og puttet på, men nu bliver det sgu bare sådan. Så må jeg bladre hurtigt forbi det :)
Vi går hurtigt videre-layoutet:

Jeg fik også lavet et layout om Londonturen og vores pinlige oplevelse med Big Ben..ja vi kunne ikke genkende det..PINLIGT!! :)

Derudover nåede jeg et par kort, men dem kan jeg ikke vise endnu ;)
Nu vil jeg så gå en dejlig nem uge imøde hvor jeg kun skal til spinning tirsdag: mandag har min spansklære aflyst...JUBIII. Hehe. Lørdag skal jeg på kursus i Skive med Pia fra Kreative Fornemmelser og se dét glæder jeg mig også til :)
Hvad skal du lave i ugens løb?

søndag den 17. januar 2010

Så er de første par uger af 2010 allerede gået og puha jeg syntes det var hårdt at komme igang både med arbejde, spanskundervisningen og spinning (jeg holder ALDRIG mere 3 ugers pause fra spinning!!), men når man først er kommet igang med aktiviteterne så går det hele j o nok alligevel.
Igår var Anna Cecilie og jeg på udsalg i Holstebro og de her 2 små skåle måtte lige med mig hjem da jeg var et smut i Moster D. Jeg bliver så glad i sindet af at se på de skønne forårsfarver..specielt når der er sne udenfor.
Jeg har scrappet en hel del men det meste af det kan jeg desværre ikke vise jer. Dog kan i liige få et sneak peak her:
Jeg er også med i klub: et år af dit liv, og i den forbindelse har jeg scrappet denne lille mappe som skal fungere som min dagbog. Det var en enormt sjov opgave. Det kan jeg bestemt godt finde på at scrappe igen.

Jeg har til mappen scrappet en C5kuvert sådan til at indeholde forskellige papirer for januar måned. Igen en sjov opgave og ret brugbar også i andre sammenhænge.
I ugens løb fik vi en slem forskrækkelse da een af vores bekendte arbejder på Haiti. Vi blev endnu mere bekymrede da presse skrev at chefen som Henrik er bodyguard for var død og alle omkring ham. Heldigvis havde Henrik ikke passet på ham lige den dag så han slap med livet i behold. Der var rigtig mange der blev enormt glade for den nyhed skal jeg lige hilse og sige!!
Henrik skriver nu til os han kender på facebook og det er både interessant, spændende og nedslående at høre om hans oplevelser.
Nu vil jeg gå igang med mine lektier til spansk - puha jeg glæder mig til at det kursus er slut til sommer og jeg har en HF i spansk for indrømmet: det er hårdt :)
Kan i alle have en dejlig uge og husk at passe på jer selv :)

søndag den 3. januar 2010

Så hedder det 2010

Jeg håber at i alle er kommet rigtig godt ind i det nye årti. Hvad mon der venter af spændende og udfordrende oplevelser i det næste? Det sys jeg på een gang kan være en spændende men også skræmmende tanke :)

Der er rundt omkring på bloggene en tilbagegang af hvad der blev lavet i 2009. For mit eget vedkommende nåede jeg følgende i 2009:
Layouts: 95 stk
Kort: 90 stk
Navneskilte: 3 stk
Bordkort: 2 sæt.
Æsker: 2 stk
Tags: 15 stk
Julepynt 17 stk

Jeg synes det var svært at skulle vælge 10 layouts ud, men det er nok fordi man kan huske historien bag hvert enkelt og har en anden tilknytning til dem :) Nå men her kommer de så dryssende:

Jeg har valgt dette fordi jeg absolut ikke kan lide CherryArt papir, men engang imellem er det nu en god idé at komme ud af boksen og udfordre sig selv lidt. Layoutet kan jeg faktisk godt lide netop fordi det lykkedes mig at bruge det papir.
Jeg kan bare godt lide det spil der er mellem papirene. (Hehe hvis ikke-scrappere læser dette vil de ligne eet stort spørgsmålstegn*G*)

Ud over at jeg godt kan lide spillet imellem farverne er det også pga historien bag: Jeg ringede til Lisette og spurgte om jeg lige måtte scrappe nogle billeder jeg havde af hende, til en skitsekonkurrence hos Dreampapsers? Ja det måtte jeg da gerne...da hun så layoutet på Dreampapers hjemmeside lød det bare...SGU DA IKKE DE BILLEDER!! *G*

Jeg kan rigtig godt lide de kolde blåog hvide farver sammen med de lidt varmere røde og grønne farver. Og så synes jeg at jeg er sluppet ret godt fra det her :)

Dette layout var i forbindelse med et cyperdrop hos Scrapsisters. Jeg har valgt det pga billedet samt journalingen.

Dette layout ser enkelt ud men hoold op hvor tog det lang tid. Jeg har tegnet med en sort tush rundt om alle dele i stedet for at sværte dem. Det giver en god effekt. Historen ved layoutet kan jeg også godt lide: I søderjylland stod vi ved en å samme med en gruppe af mine kollegaer. Langs åen lå en brandslange der var buet i et svagt c. Denne grø kæmpede og kæmpede for at komme op, men hvad gør en scrapper? Tager et billede *G* Bagefter hjalp en kollega den stakkels frø.

Jeg valgt dette da jeg er helt vild med billedet samt farverne og så er jeg generelt glad for prikker :)
Et af månedslayoutsene af Anna Cecilie. Dette var rigtig sjovt at lave.

Jeg havde det sjovt da jeg lavede dette, med at komme en masse dims og dut på.Jeg kan godt lide at jeg har fanget sommeren i mit valg af farver.

Sidste layout er også et månedslayout med Anna Cecilie. Jeg kan godt lide spillet mellem det sarte og så det lidt mere rå i form af det brune.
Det var hvad jeg havde valgt af mine layouts. Nu vil jeg nulstille min tæller og også tælle min kreativitet i 2010.
Imorgen kalder arbejdet, spansktimerne, spinning osv...det her var nu ellers lige så hyggeligt.
Rigtig god uge til alle jer der skal starte på arbejde igen :)