mandag den 24. december 2012

24. December: Rigtig glædelig jul!!

Så blev det d 24. December, vi har været tidligt oppe, pakket bilen stopfuld med gaver, tasker med tøj og dyner :) Om lidt går turen ned til mine forældre hvor julen skal holdes i år.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og vise jer et billede af alle de flotte julekort vi har modtaget i år :)

Julehilsen fra
Anette

søndag den 23. december 2012

23. december: Lillejuleaften er lige med lille julefrokost.

Her hos os har vi den tradition at lillejuleaften får vi julefrokost mit alles; stegte fisk, lun leverposteg, hjemmelavede frikadeller, sylte osv. Så sidder vi tre og hygger os over maden. Skøn tradition :) 

Jeg nåede også i dag at lave nogle hurtige til og fra kort: 


Det er nok ikke gået nogens næse forbi at vi har fået sne i dag. Milo hyggede sig max og nød at hoppe rundt i det og "hjælpe" Erik med at skovle terassen fri :)


Da han mente han skulle ind igen, strøg han direkte i bad!


Kan i alle have en fortsat god lillejuleaften. Her er vi ved at gøre klar til vi skal køre til Spørring i morgen formiddag :)

Lillejulehilsner fra
Anette

lørdag den 22. december 2012

22. December: Jeg har ligget vandret..

Sådan helt bogstaveligt har jeg i dag lagt vandret. Min ryg er stadig ikke god og efter en snak med vagtlægen om hvor meget smertestillende, hvilke øvelser og varmebælte, har jeg lagt på sofaen og ikke lavet en pind! For jeg kan ikke. Jeg er enormt træt af det, men det kan jeg ikke bruge til noget, så jeg fokusere på at få ryggen i orden i stedet. Aldrig har jeg set SÅ meget tv..lige fra sportsdans på dk4 til julefilm. Kæft det var kedeligt! :)

Når jeg nu ikke har noget fra i dag at vise vil jeg lige samle op på et par ting jeg har skrevet om før: Jeg nævnte d. 13 december at jeg havde købt nogle små juletræer i Søstrene Grene. Det er det lille træ her i stof. Det kunne jeg bare ikke stå for så det kom med hjem :)


Igår gave jeg jo mig selv en fra mig til mig julegave og det var denne kop som var på tilbud. Elsker prikker!


Og denne blok samt de små stempler fra Panduro Hobby. Man kan godt give sig selv julegave når man nu har liiidt ondt af sig selv, ikk :)


Jeg har også talt om de r omkugler jeg har lavet og som smager himmelsk. De er her. Opskriften er enormt nem:
1 mazarintærte
1 roulade
2 spsk kakao
1 lille flaske romessens (og ja hele flasken skal i)
Krymmel.

Det hele røres sammen på nær krymmel naturligvis, rulles til kugler og krymmel kommes på og vupti du ahr romkugler der smager som bagerens, eller de der Snøfler man kan købe.


Velbekomme :)

Julehilsen fra
Anette

fredag den 21. december 2012

21 December: Ahhh ferie!! :)

hvor har jeg glædet mig til at kunne skrive dette: JEG HAR FERIE!! :) Vækkeuret er slået fra og roen er ved at indfinde sig. Nu er det u heldige så lige at jeg har fået hold i ryggen :( Møgryg! Og hvad har jeg så lavet spørger i nok? Ikke en pind ud over at sidde i sofaen på samme måde som jeg plejer. Jeg kunne næsten ikke komme ind og ud af bilen i morges. Heldigvis har jeg en kollega hvis mand sælger massagestole som dem der er i lufthavnene så et smut hjem til hende i formiddags løsnede lidt op. Efter arbejde havde jeg fået en akuttid hos lægen og efter akupunktur er det da..tåleligt. Det hjalp så nok heller ikke at jeg skulle ud og købe julegaver bagefter...men nu er de købt :) 
Så inden badutspring til mig for tiden..

Jeg fik forresten købt en lille fra mig til mig gave i dag..men den tager jeg billede af i morgen når der er lys. I stedet kan jeg vise det sidste julekort jeg har lavet :


Ganske simpelt, men vældig fint synes jeg :)
Nu vil jeg på blogrundfart og se hvad alle i andre har lavet i dag :)

Hilsen
Anette der er heeelt rolig.

torsdag den 20. december 2012

20. December: Verdens flotteste puder!

Nu fortalte jeg jo i tirsdags om min gamle dansklærer, men jeg synes også i skal høre lidt om hende der overtog vores klasse. Sjovt nok hed hun også Kirsten og hende har jeg kontakt til via Facebook. Jeg tror nok vi var hendes første klasse hvor hun var klasselærer, og hvor var hun et dejligt frisk pust. Hun laver de SKØNNESTE puder ever..og min drøm er en dag at eje een. Det bliver så ikke før vi får Milo vænnet af med at løbe med puderne for at nusse med dem..møghund! :) I kan se hendes LÆKRE puder her, er de ikke bare smukke?? 

I dag har jeg fået mine briller og nu kan jeg igen se! Hvor er det SKØNT! :) Slut med at tage brillerne af og have fornemmelsen af at kigge igennem vitawrap :) 

Til sidst vil jeg gerne vise jer et julekort jeg har lavet. Papiret er fra Riddersholm. Hvor har jeg været glad for den lille blok jeg købte af hende :) 


I morgen skal vækkeuret så ringe for sidste gang i 14 dage. Hvor er det en skøn tanke!! :) Efter arbejde skal jeg så et smut til Herningcenteret for at købe de sidste julegaver...knap så skøn tanke. Men der ligger jo en Panduro og Moster D..hehe ;) Måske jeg skal give mig selv en julegave? Man ved aldrig...

Julestemning fra

Anette 

onsdag den 19. december 2012

19. December: Juleafslutning i scrapklubben.

I aften var der juleafslutning i vores scrapklub i Holstebro. Vi havde bestilt pølsebord fra en lokal slagter..og lad mig bare sige at der manglede INTET..ud over noget at tage pålægget med :) Men vi fandt da ud af det :)

Ser det ikke lækkert ud? Jeg havde naturligvis glemt mit kamera så billederne er taget med min Iphone :)


Vi har jo ikke det mest charmerende rum at være i, men vi kan være der og vi kan grisse. Derfor havde vi købt ind til at gøre bordet lidt hyggeligt og juleagtigt :) Vi var vel 17 til afslutningen.


Et stemningsbillede..


Naturligvis havde vi også pakkeleg..enormt morsomt. Vi havde aftalt at slog man en ener skulle man aflevere en pakke til personen til venstre for een..hvis man altså havde en pakke. Dét fik vi meget sjovt ud af.


Nå nu skal det jo ikke være hat og briller alt sammen, så jeg vil skam også vise jer et kort jeg lavede i weekenden: 


Igen med den smukke snefnugdie..suk og jeg har ikke flere LISETTE blink blink..:)

Kan i allesammen have en fortsat fantastisk onsdage aften. NU vil jeg slappe lidt af :)

Julehilsen fra
Anette

tirsdag den 18. december 2012

18. December: Et kort til en helt speciel person.

Så er de sidste julekort sendt afsted. Jeg håber at modtagerne bliver glade for dem :)

I dag vil jeg vise et kort, jeg lavede til en helt speciel person; min gamle dansk- og engelsklærer i folkeskolen. Hun var min klasselære fra 1-7 klasse og siden min engelsklærer. Vi har skrevet julekort/brev til  hinanden i mange mange år. Det er nu sådan en hyggelig tradition lige at høre hvordan det står til og er en hilsen jeg ser frem til hvert år :) I år sendte jeg dette kort til hende:


Igen..undskyld manglen på lys, men jeg håber at i kan fornemme det.

Dagen har stået på arbejde og zumba, så jeg er godt træt. Jeg kan godt mærke mentalt at jeg er parat til ferien og ser frem til den. Men på den anden sider er det også lidt..øv. Det er fordi efter ferien har jeg kun 1½ måned tilbage af mit vikariat og jeg nyder at være hvor jeg er. Jeg synes at tiden går stærkt, men jeg må jo "bare" finde et andet sted at arbejde..det kan godt give mig helt ondt i maven.

Kan i alle have en fantastisk dag i morgen. Jeg ved at min bliver god for vi har juleafslutning i scrapklubben..men mere om det i morgen :)

Kan i alle passe godt på jer selv :)

Julehilsner fra
Anette

mandag den 17. december 2012

17. December: Om 1 uge hygger vi alle på mætte maver :)

Tænk sig om en uge er det juleaften!! Ja faktisk prøver jeg at skubbe den tanke lidt i baggrunden, for ellers går jeg da helt i panik. Jeg er sådan ca een uge bagefter føler jeg :) 
Nå men idag har jeg fået sendt 1 ladning julekort afsted og lavet romkugler efter jordens nemmeste opskrift. Jeg skal nok tage et billede af dem og ligge på til i morgen. Lige nu står de i køleskabet :)

Og jeg blogger endnu...det er intet mindre end fantastisk :)) Og ved i hvad...det er nu egentligt hyggeligt nok :)
I dag vil jeg vise eet af de julekort jeg lavede i går. Her har jeg lavet det enkelt med min embosskinfolder og lidt pynt a la en ornament. 


Imorgen er det tirsdag og ved i hvad det betyder?? ZUMBA!! Sidste gang inden jul :)
Kan i alle have en fortsat god aften :)

Julehilsen fra

Anette

søndag den 16. december 2012

16. December: 3. søndag i advent.

Denne 3. søndag i advent gik med at lave de sidste julekort. Jeg lavede de fleste med Riddersholms juleserie som jeg er blevet rigtig glad for.
Dog fik jeg også bestilt briller, så nu kan det bare kun gå for langsomt med at få dem, så jeg kan se igen :)

Det første julekort jeg vil vise jer har jeg lavet efter skitsen til Riddersholms´udfordring. Igen..det er altså ikke nemt med dét lys vi har for tiden, men jeg håber at det går:)


Næste kort er med resterne fra det forrige kort..man er vel økonomisk engang i mellem :) Det store snefnug er een som jeg fik af Lisette sidste år og som jeg har værnet om, for jeg elsker den die. Den må jeg have fat i selv :)


Sidste kort jeg vil vise i denne omgang er også et julekort efter lidt samme princip som det forrige.


Forresten; I kan tro at jeg gik næsten i panik i fredags! Milo ville ud midt under snestormen sådan ca kl 00.30 og skal man så skal man, så han kom ud. Da jeg mente at nu skulle han ind, kaldte jeg på ham..han kom ikke. Det sneede helt vildt og vinden blæste. Mig ud i haven. Jeg kunne ikke se ham, og til min skræk opdagede jeg at vinden havde blæst havelågen op og Milo var naturligvis smuttet ud! Aldrig har jeg kommet i støvler og frakke SÅ hurtigt! Jeg gik først den ene vej og kaldet, men der var ingen Milo. Så gik jeg ned til lågen igen og kaldte og dér kom Milo spankulerende over fra genboen som ville han sige: ja her er jeg så! :)
Hold da op hvor blev jeg glad...og så kom der en flise for havelågen! :)

Kan i alle have en fantastisk uge. De sidste krampetrækninger inden ferien :)

Julehygge fra
Anette

lørdag den 15. december 2012

15. December: Julebogen 2012!

Jeg er altså stolt over at jeg nu har blogget i 15 dage i træk!! Det er ALDRIG sket før..og det er SÅ sjovt :)

Idag vil jeg vise jer min julebog. Jeg lavede den efter samme model som sidste år og igen med Riddersholms lækre julepapir. Det er ligesom det er en tradition jeg har givet mig selv nu :) Den er altså lidt svær at fotografere, så jeg håber at i bærer over med billedernes kvalitet.

Først vil jeg vise jer forsiden: 


 På den første side skal jeg have skrevet ned alle de julefilm jeg gerne vil se. Så må vi se hvor mange af dem jeg når, men jeg elsker julefilm :)


På de næste to sider skriver jeg ned hvad jeg ønsker mig og hvad vi lige skal huske at have med ned til mine forældre, hvor vi skal være julen over.


Det er ret smart at skrive adresserne ned på dem der skal have en julehilsen. Så er jeg nemlig fri for at spurte rundt og lede efter dem. Nu kan jeg bare kigge i bogen fra sidste år og skrive dem i her og tilføje dem der skal tilføjes i år :)


De næste sider er til at lave en liste over hvem der skal have gaver og hvad de skal have :) Og siden med opskrift er fordi sidste år fandt jeg en virkelig god opskrift på pebernødder og den kan jeg nu ikke finde. Så en side til at skrive det ned i :)


Sidste side er jeg rigtig glad for. Nemlig et sted at opbevare de bonner man nu får på gaverne der købes. Så har jeg bare bogen med juleaften hvis der er noget der skal byttes. Bonnerne sættes fast bag ved tagen.


Til sidst bagsiden. 


Det var min julebog 2012. Måske den har inspireret dig til selv at lave een? :)

Idag er der ikke lige noget julepynt at vise, men så kan i få et billede af Milo i haven, der muntre sig med en - ja den var engang rund - snebold som han så graver og graver i. Hey hep et hit det var! :)


Kan i alle have en´fortsat fantastisk lørdag :)

Juleklip fra
Anette

fredag den 14. december 2012

14. December: Kunsten at vælge.

Så blev det endelig fredag. Jeg elsker fredag aften, for bare det at vide at der ligger 2 dage foran dig hvor man ikke skal SÅ tidligt op, er skønt! Jeg bliver altså aldrig et A-menneske :) 

Jeg lovede jer igår at vise noget scrap, så her er et hurtigt julekort. Undskyld lyset på billedet, men årstiden ér bare ikke til at tage gode billeder i. 


Efter arbejde i dag, var jeg hos den lokale optiker for at finde brillestel. Jeg kan slet ikke se ud af dem jeg har nu. De har en styrke på -2,5 og dem jeg skal have er -2,25. Derudover er mit læsefelt nu -0,75 og på de nye skal det være næsten 0. Jeg døjer med at kunne læse med de briller jeg har nu. MEN så er det at jeg har fået 8.. jeg gentager 8 ..brillestel med hjem og nu kommer det svære så i at vælge det helt rigtige. Jeg får helt præstationsangst når jeg jeg begynder at tænke på at det er nogle jeg skal kunne holde ud at se på i 2 år mindst. Og hvilken farve skal de have? Sort, Havanna, blå eller lilla? Så jeg prøver og prøver briller og siger: "dé her er gode" .. "men det er dem her også".  Faktisk er jeg selv spændt på hvad jeg vælger, for jeg ved det ikke. Jeg har indtil på søndag til at vælge, for så kan jeg nå at få dem inden jul :)

Nå dagens juleindslag bliver denne julemand som vi har stående på en skænk-agtig-ting. Han er ved at være en del år gammel, men jeg kan rigtig godt lide ham, så han kommer op hvert år :)


Nu vil jeg på blogrundfart inden jeg skal ud i MØGVEJRET og hente Anna Cecilie i Mejrup, hvor hun servere i aften. Imorgen tidligt skal hun på arbejde igen, samt søndag formiddag og aften. Hun har godt nok ikke meget fri til at jule..

Julehilsner fra
Anette som ikke kan vælge...

torsdag den 13. december 2012

13. December: En rigtig dejlig og FANTASTISK dag!

I dag har været en  super dejlig dag; Anna Cecilie og jeg tog toget kl 8.16 fra Vinderup og var i Århus kl 10.14. Undervejs spiste vi de medbragte rundstykker, også en tradition vi har. Så stod dagen eller på køb af julegaver. Frokosten spiste vi på Jensens Bøfhus og så ned ad Strøget og købe flere julegaver. LAd mig bare sige at jeg bestemt ikke er gearet til Fætter BR på Strøget! Hvert år kommer det ligesom bag på dem at mange skal handle og der er altid en MONSTER kø! Men vi bed tænderne sammen og kom igennem køen :) Inden vi tog hjem skulle vi også lige et smut i Bruuns Galleri, hvor de sidste gaver blev købt. Hold da op en masse poser vi slæbte rundt med. 
En sjov oplevelse var at i Salling var der pludselig een der sagde til Anna Cecilie: BUSTED!! Det var hendes lærer i Erhvervsøkonomi haha. Men da Anna Cecilie ingen fravær har, sagde hun bare at naturligvis skulle der også være tid til at købe julegaver ;) Det grinede de begge af.

Godt trætte i  kroppene, fødderne og lettere frysende satte vi os i toget og var hjemme igen kl 19. Skøn tradition vi har, som vi har haft siden Anna Cecilie var 6 år. Den kan bestemt anbefales til andre :)

Dagens juleindslag er endnu nogle billeder fra stuen. denne gang fra min lille skov. Træerne er nogle en tidligere kollega fra Vald. Birn har syet og som jeg har købt gennem årene. Jeg er SÅ glade for de træer. Hm jeg er da vidst ved at have en ting med juletræer..jeg købte faktisk 2 mere i dag :)

Her er billedet helt tæt på: 


Og her kan i se den gamle toiletstol som de står ved siden af:


Puderne er for en gangs skyld på deres plads. Milo har fået den idé at de bare skal hives ned! Så han hiver ned og jeg sætter dem op igen. Det går der meget tid med.

Kan i alle have en fantastisk fredag og weekend :) I morgen kommer der scrap på bloggen :)

Julehilsner fra
Anette

onsdag den 12. december 2012

12. December: Tirsdag var jo en speciel dato.

Det er vidst ikke gået nogens næse forbi at idag var en speciel dato; 12.12.12. Og hvad lavede jeg så på denne dato? Joo jeg var såmænd på arbejde og kl 12.12 sad jeg i kantinen og afprøvede mit rustne fransk :) 
Nå han forstod da hvad jeg sagde om ikke andet. 
Efter arbejde var jeg til frisør og blive klippet. Jeg kan rigtig godt lide måden jeg er blevet klippet på. Det er vidst ikke alle der kan det, men jeg og min familie kan godt og ved i hvad...det er altså hovedsagen :) 
Og NEJ jeg ligger ikke et billede ind :))
Her i aften har jeg været i vores scrapklub og lavet et julekort, men det kan jeg ikke vise endnu. Det må i vente med at se til på fredag. 

I stedet kan jeg vise hvad jeg har stående i mine vinduer i stuen. Ja altså jeg viser kun det ene vindue..der er jo ingen grund til at gentage sig:


Jeg er vild med de små "grantræer" man kan købe og har i alt 4 stående rundt omkring. "Sølv" juletræet har jeg købt for et par år siden i Bilka. Dem måtte jeg eje 2 stk af, når jeg nu elsker bling :)

Kan i alle have en fantastisk torsdag - dét får jeg :)

tirsdag den 11. december 2012

11 December: Tirsdag = zumba :)

Her i huset er tirsdage lige med zumba. Anna Cecilie og jeg danser zumba omme i hallen. Det er nu sjovt..det er bare ikke så sjovt i morgen; Der bimser min ledgigt ud i armene. Men det må jeg bare tage med, for jeg stopper ikke bare fordi det ikke synes det er sjovt! JEG bestemmer. :)

Derudover har vi nedtælling; på torsdag tager Anna Cecilie og jeg på den årlige juletur til Århus. Jeg glæder mig helt enormt! 

Dagens juleindslag er fra stuen, hvor disse to nisser står og holder øje med stearinlysens og det lille juletræ :) 


Skal du noget i denne her uge som du glæder dig til?

Julezumbadans fra

Anette

mandag den 10. december 2012

10 December: julestjerner må der til.

Så er mandagen gået. Jeg er bare ikke så god til mandage..jeg synes det er en hård dag. Tidligt op og det er mørkt og koldt. Hvordan har du det med mandage?

I vores havedør hænger 2 julestjerner. Jeg er superglad for dem. De er købt til vores lokale julemarked for sølle 50 kr for begge to. Desværre var der kun det her sæt, for ellers havde jeg købt flere. 


De hænger så fint og pynter. Har du noget julepynt du er specielt glad for?


I morgen er det så tirsdag og her i huset står der zumba på programmet. Jeg elsker at danse til rytmerne, så må jeg bare bide smerterne i armene i mig dagen efter. Jeg har desværre noget ledgigt, som driller engang i mellem - men det skal nu ikke stoppe mig i at danse zumba! Basta!! :)

Tak for jeres skønne kommentarer. Jeg er glad for her og een :)

Juledans fra
Anette

søndag den 9. december 2012

9. December: 2. søndag i advent.

Så blev det anden søndag i advent. Den varslede snestorm synes jeg nu ikke var SÅ slem her som de pustede den op til. Det meste af dagen havde vi tøvejr og solskin. Vi har hygget og har tændt adventskransen..eller det vil siger at der nu ikke er meget krans over den, men rund er den i al fald :)


Jeg har fået scrappet lidt i dag. Bla har jeg lavet dette kort med min nye embossingfolder. Der kommer et par kort mere med den een af dagene. Den er dejlig nem at bruge :) Hjortene er udstandsninger jeg har fået af Jette..jeg er vild med dem! :)


Kan i alle have en fantstisk uge :)

Julehilsen fra
Anette 

lørdag den 8. december 2012

8 December: ren afslapning :)

I dag har vi bare slappet af og hygget. Jeg fik shoppet lidt og fik foretaget en synsprøve; jeg skal have nye briller..øv. Nå det bliver sgutte i denne her måned! 
Igår så i jo roserne der står så fint og i dag vil jeg vise jer resten af hvad der er på - hmm ja hvad kalder man sådan een - ja de står hvor de står: Grangrenene dufter så skønt af jul :)

Her er hele anordningen. Milo er ret interesseret i sløjfen, men indtil videre har han ladet den være :)

 Jeg kan ikke vise jer hvad jeg har lavet af scrap endnu, men jeg kan vise jer de 3 kort jeg har modtaget fra andre scrappere. Er de ikke fine? :)


Nu vil jeg smutte op og scrappe lidt inden Anna Cecilie snart skal hentes fra fest. Hun skal på arbejde i morgen, så hun skal tidligt hjem :)

Kan i alle fortsat have en fantastisk weekend...nu vil jeg på blogrundfart også :)

Julehygge fra
Anette

fredag den 7. december 2012

7 December; har du mødt ham den gamle?

Så blev det weekend - og ih hvor var den længe ventet! Vi bruger bare denne fredag aften på at slappe af. Anne Cecilie har besøg af hendes kæreste, Thomas og vi laver absolut ingenting. Dejligt!! 

Har du mødt min gamle nisse? :) Jeg har syet ham i håndarbejde i 5 klasse og han har troligt fulgt mig hver jul lige siden. Hvorfor ved jeg egentligt ikke, men nu er han er og passer så fint ind. I år passer han på alle stearinlysene der ligger i en kuffert jeg fandt på Hjallerup Marked for et par år siden:


Her er kommoden som den ser ud denne jul:


Da jeg kom hjem fra arbejde, skulle Erik og Anna Cecilie ind til Vinderup og handle til aftensmad. Fint med mig for jeg hader at handle lige når jeg har fået fri. De kom hjem med den flotteste buket roser til mig:


Jeg elsker roser og blev rigtig glad for buketten :) Tak til min dejlige datter der fortalte far at mor da skulle have en buket. Er de ikke fine?



Imorgen skal der helt sikkert scrappes for jeg er lidt bagefter med julekort samt min julebog..men mere om det i morgen :)

Kan i have en faktastisk weekend allesammen :)

Ho ho hooo
Anette

torsdag den 6. december 2012

6. December: Milo overlevede..

Idag var dagen da Milo skulle vaccineres og melodramatisk som han er, hyyylede han op som var han ved at dø! :) Det gjorde han så heldigvis ikke..men han var ikke fan af Egon dyrlæge. Der var kun mor der duede bagefter. Egon dyrlæge kunne så fortælle mig at Milo var tyk! Hm jeg sagde godt nok at han nok var liiige lidt godt i stand og det måtte han give mig ret i. Så nu bliver godbidderne skåret KRAFTIGT ned..for dem har vi nok været lidt for rundhåndet med, og så skal han have nogle længere gåture :) Det bliver hårdt for lille Milo ;) 

Jeg har ikke noget scrap at vise jer i dag, men jeg kan vise jer denne store julemand jeg engang købte til Tversted Marked. Han plejer at stå på gulvet, men det var før MT = Milo tid. Hvis jeg stelte ham på gulvet
ville han ikke holde 4 timer, så var han dø!! Så han står på kommoden og holder øje med hele stuen :) 

Nu er det snart weekend og jeg ser virkelig frem til den. Vi har faktisk ingen planer og nøj det bliver godt. Jeg tror der skal bages lidt :)
Kan i alle have det godt og pas på de glatte veje.

Julehilsen fra
Anette

onsdag den 5. december 2012

5. December; en hyggelig scrapaften.

Så er den 5. december næsten gået og jeg når det lige på falderebet. Onsdage er altid hektiske her, for jeg kommer hjem fra arbejde, der er aftensmad og så skal jeg lige have pakket det jeg skal have med i vores scrapklub. Men når jeg først er kommet frem og har fundet det frem som jeg vil lave - så er det enormt afstressende og hyggeligt at mødes med de andre piger. I aften fik jeg lavet en bestilling færdig til min mors veninde som gerne ville have nogle kort jeg havde lavet til min mor. Så jeg lavede 3 kort fuldstændig magen til nogle jeg allerede  havde lavet før. 
Kortet jeg viser jer skulle jeg bare lige give det sidste touch. Det var fra aftenen med Jettekort. Jeg har brugt nogle små bannerdies jeg købte af Jette færdigembosset (hvor nemt var dét lige) som juletræer :)

I morgen skal Milo vaccineres så hvis i hører et højt hyl sådan omkring kl 16.30 så er det bare Milo, den dramadronning :)

Julekrammer fra
Anette

tirsdag den 4. december 2012

4. December: Jeg når det nok..

Så blev det d. 4 december..jeg synes jeg er håbløs bagefter med at lave julekort! Min eneste trøst er at det synes jeg hvert år og jeg skal nok nå det :) Her har jeg lavet et simpelt julekort efter en model jeg så Jette bruge. Udstandsningen er een jeg fin af Lisette sidste jul og den passede jo lige hertil.


Ellers har dagen bare været arbejde og et smut på motionscenteret sammen med Anna Cecilie. Eller et smut var så meget sagt. Det tog en krig at køre de 20 km til Struer pga rigtig meget sne! Så gå dog væk!! Nu skal jeg vidst heller ikke det mere i denne her uge; jeg har muskler jeg ikke anede jeg havde! Bare det at nyse gør ondt hihi..

 Billedet her er fra en hylde i køkkenet. Jeg har pyntet de små zinkbøtter ret enkelt og synes de er så søde at kigge på mens der smørres madpakker :)

Tak for jeres skønne kommentarer..dem er jeg virkelig glad for.

Julehilsen fra
Anette

mandag den 3. december 2012

3. December: Sådan en helt almindelig mandag.

Det er første gang jeg prøver at blogge hver dag i december, så nu må vi se om jeg kan holde ved. Indtil videre synes jeg det er meget hyggeligt. Jeg har tænkt over hele dagen hvad jeg skulle blogge om - det er da meget hyggeligt :) 
Her i huset er vi alle kommet hjem og har spist. Jeg er liiidt øm for jeg var på motionscenter på mit arbejde..smart at have sådan eet så det ville jeg da prøve :) Nu har vi set julekalender og kalenderlyset er tændt. 

 Anna Cecilie skal til projekteksamen i morgen, så hun læser op og skriver ned :)
I lørdags var jeg sammen med scrappigerne fra Skive for at vise hvordan man laver et veskekort. Bagefter var der tid til at jeg også kunne scrappe lidt og det blev bla til dette nemme julekort: 
SÅ bliver det vidst ikke ret meget nemmere. Det var i øvrigt en rigtig hyggelig dag, på trods af at jeg var noget træt i kroppen efter julefrokost dagen før :)

Nu vil jeg tage rundt i blogland og se hvad i andre har lavet i dag :)

Ses vi imorgen?
Juleknus fra
Anette