torsdag den 13. december 2012

13. December: En rigtig dejlig og FANTASTISK dag!

I dag har været en  super dejlig dag; Anna Cecilie og jeg tog toget kl 8.16 fra Vinderup og var i Århus kl 10.14. Undervejs spiste vi de medbragte rundstykker, også en tradition vi har. Så stod dagen eller på køb af julegaver. Frokosten spiste vi på Jensens Bøfhus og så ned ad Strøget og købe flere julegaver. LAd mig bare sige at jeg bestemt ikke er gearet til Fætter BR på Strøget! Hvert år kommer det ligesom bag på dem at mange skal handle og der er altid en MONSTER kø! Men vi bed tænderne sammen og kom igennem køen :) Inden vi tog hjem skulle vi også lige et smut i Bruuns Galleri, hvor de sidste gaver blev købt. Hold da op en masse poser vi slæbte rundt med. 
En sjov oplevelse var at i Salling var der pludselig een der sagde til Anna Cecilie: BUSTED!! Det var hendes lærer i Erhvervsøkonomi haha. Men da Anna Cecilie ingen fravær har, sagde hun bare at naturligvis skulle der også være tid til at købe julegaver ;) Det grinede de begge af.

Godt trætte i  kroppene, fødderne og lettere frysende satte vi os i toget og var hjemme igen kl 19. Skøn tradition vi har, som vi har haft siden Anna Cecilie var 6 år. Den kan bestemt anbefales til andre :)

Dagens juleindslag er endnu nogle billeder fra stuen. denne gang fra min lille skov. Træerne er nogle en tidligere kollega fra Vald. Birn har syet og som jeg har købt gennem årene. Jeg er SÅ glade for de træer. Hm jeg er da vidst ved at have en ting med juletræer..jeg købte faktisk 2 mere i dag :)

Her er billedet helt tæt på: 


Og her kan i se den gamle toiletstol som de står ved siden af:


Puderne er for en gangs skyld på deres plads. Milo har fået den idé at de bare skal hives ned! Så han hiver ned og jeg sætter dem op igen. Det går der meget tid med.

Kan i alle have en fantastisk fredag og weekend :) I morgen kommer der scrap på bloggen :)

Julehilsner fra
Anette

5 kommentarer:

Annette sagde ...

Det lyder som en utrolig dejlig dag - og anstrengende ! Du ved nok godt hvor priviligeret du er, at kunne tage sådan en tur.

Smukke træer i dagens fine opstilling.

God 14. dec.

rhh sagde ...

det lyder som en hyggelig men anstrengende tur, og det kan da godt være at din datter blev "busted" men hvad mon læreren lavede samme sted på en skoledag ;o)
hyggeligt med juletræerne

nedergaard sagde ...

Lyder som en super hyggelig dag... og dine træer og puder er så fine
Ha en god 14. december

Dorthe sagde ...

Åårh det lyder hyggeligt. Jeg tager en jule-shop-igennem-dag på tirsdag - og håber jeg får købt det hele *GG*
---
Søde juletræer.
God fredag aften.

Kirsten sagde ...

Det lyder til at i rigtig har hygget jer ;-) hvor er juletræerne da fine.
God aften til dig