Så kom vi på den anden side af onsdag og puha en dag. Først vil jeg dog lige sige tusind tak for alle jeres hilsner. De varmede og fik mig til at tude endnu mere.
Erik sagde flere gange i løbet af ugen: Skal vi fortryde? Men jeg sagde nej for det var ikke holdbart for Tempo eller os. Tempo havde virkelig ondt i sine ører.
Onsdag havde jeg taget fri hele dagen. Jeg gik en laaang tur med Tempo, fik taget nogle billeder af ham og så ellers bare nusset og være der for ham. Tempo nød det hele som han plejer.

Tempo 2006-2009.
Men hold op det var svært ved dyrelægen. Jeg ved godt at man skal lade være med at overfortolke dyr, men det virkede som Tempo var udemærket klar over hvad der skulle foregå.
Normalt elsker han at være ved dyrlæge, men da han havde fået indsprøjtningen for at sløve ham, lignede han een i hovedet der sagde: Det her er bare helt galt!! Jeg stortudede og Tempo skreg. Så vendte han sig imod medhjælperen, Christian, og kiggede på ham og fandt ro. Men hver gang han kiggede på mig gav han sig til at pive eller småskrige. Endelig ville han lægge sig ned og han fik den sidste sprøjte. Han slikkede mine tårer i ansigtet og så var han væk. Det sidste jeg hviskede til ham var: Undskyld og vi ses. Puha en hård dag og vi græd alle det meste af dagen. Det meste af aftenen kværnede denne sang i mit hoved:
Må man ta hunden med sig ind i himlen?
Den er sød og den har vær´t min bedste ven.
Den er klog og fin og har lige været i bad,
hvis man må du spillemand, så bli´r jeg glad.
Om og om igen tænkte jeg på de linier.
Om aftenen fik vi en flot flot buket blomster som Berit havde sendt til os. Tusind tak for tankerne og samtalerne, Berit.


Er den ikke flot?
Nu er vi så kommet lidt væk fra oplevelsen og kan se fremad. Her er meget stille, men også roligere og vi sover pludselig en hel nat igennem. Så opdager man hvor meget man har manglet søvnen. Vi savner ham stadig enormt, men det har helt klart givet et meget mere roligt hjem.
Og nu lige til noget helt andet: igår gav jeg mig til at rokere lidt rundt på nogle møbler i huset og det gav mig et ekstra skab til mit scrapværelse:
Jeg er helt pjattet med skabet hos mig. Oprindeligt har det stået i min mormors køkken og været neongrøn...ja hun kunne godt lide farver :)

Her sidder jeg normalt og scrapper.

Mit bord, incl lidt rod, men jeg greb chancen da der var godt med lys idag :)

Mine hylder med pynt og bling.

Jeg fik også scrappet lidt igår. Jeg fik lavet kort nr 1 fra Jettes adventskalender, som var med meget røde farver. Jeg er lidt stolt for jeg fik brugt ALT det dims der var med :) Det er faktisk ikke så nemt at lave et kort som andre har pakket til fandt jeg ud af.

Kan i allesammen have en god uge og endnu engang tusind tak for jeres hilsner i forrige indlæg.